Bøger / skønlitteratur / noveller

Graybar Hotel : noveller


Beskrivelse


14 noveller om livet i et amerikansk fængsel. Fangernes skæbner, håb og drømme blotlægges. De hurtigt skiftende cellekammerater er de bekendtskaber der fylder hverdagen. Timerne går med anger og evige genkaldelser af årsagerne for deres ophold, og ikke mindst kampen for at bibeholde forstanden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2018

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 30. apr. 2018

Noveller om livet i et fængsel i Michigan, USA. Fangernes skæbner, håb og drømme blotlægges. De hurtigt skiftende cellekammerater, er de bekendtskaber der fylder hverdagen, og timerne går med anger og de evige genkaldelser af årsagerne for deres ophold. Til læsere af nyere amerikanske noveller.

Det er svært at komme uden om at forfatteren, der har fået en hel del omtale i forbindelse med bogen, selv sidder i fængsel på livstid for mord. Bogen er ikke af den grund rent selvbiografisk, selvom alle novellerne handler om livet i et amerikansk fængsel, og trækker på oplevede erfaringer.. De 14 historier i samlingen fortæller, næsten alle ud fra en unavngiven jeg-fortæller, om forskellige fangers liv, i forskellige stadier af deres fængselsdomme. Det er forfatterens debut.

En bevægende og foruroligende bog, og mesterligt fortalt. I begyndelsen er vi i arresten, siden i fængslet og vi ender med en løsladelse. På den måde er der, på trods af skiftende hovedpersoner, en følelse af kontinuitet og sammenhængende narrativ. Dawkins har et kontant, kortfattet og skarptslebet sprog, der passer perfekt til det hårde miljø der skildres, et miljø vi måske kender bedst fra film og tv-serier, men her fuldstændigt blottet for klicheer.

Denis Johnson er også et godt bud på en sammenlignelig forfatter. Lidt mere kulørt kan læses fx Edward Bunkers ForbryderbillederRovdyrfabrikken og RovdyrfabrikkenDenis Johnson er også et godt bud på en sammenlignelig forfatter. Lidt mere kulørt kan læses fx Edward Bunkers Forbryderbilleder og .


Berlingske tidende

d. 9. juni 2018

af

af

Thorkil Jacobsen

d. 9. juni 2018