Bøger / skønlitteratur / roman

Han sagde, hun sagde : spændingsroman


Beskrivelse


Laura og Kit er gået under jorden efter nogle dramatiske begivenheder ved en solformørkelse for mange år siden. Nu indhenter fortiden dem, men er fjenden ude i verden eller bag hjemmets fire vægge?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2018

af

af

Lone Krøgh

d. 3. maj 2018

Psykologisk thriller om Laura og Kit, der i 15 år har levet under jorden af frygt for, at fortiden skal indhente dem. Men er fjenden ude i verden eller inden for hjemmets fire vægge? For læsere af domestic noir.

I forbindelse med en solformørkelse i Cornwall i 1999 overværer det unge par Laura og Kit en voldtægt. De vidner til fordel for den jævnaldrende Beth, og voldtægtsmanden bliver dømt. Beth vil være deres ven og giver dem uønsket meget opmærksomhed, og det kammer over og bliver livstruende. Laura og Kit vil væk fra Beth og skifter navn, flytter og efterlader sig ingen digitale spor. Kit er solformørkelsesentusiast, og da han 15 år senere er rejst til Torshavn for at overvære endnu en, og Laura højgravid og plaget af angst er blevet hjemme, dukker Beth pludselig op. Hun fortæller, at voldtægtsmanden nu er løsladt og går efter deres liv.

Velskrevet og velfungerende psykologisk thriller, der springer i tid og upålidelige synsvinkler. Den pirrer og mystificerer læseren, og bedst som man tror, at man er ved at have greb om historien, tager den en dramatisk drejning. Det gør den adskillige gange, og det er ondskabfuldt udtænkt og dygtigt udført.

Siden domestic noir-genren tog sin begyndelse med den fremragende Kvinden der forsvandtKvinden i toget og senere Kvinden i toget, er der kommet et utal af lignende romaner i genren og ikke alle lige bemærkelsesværdige. Denne er absolut i den bedre endeSiden domestic noir-genren tog sin begyndelse med den fremragende Kvinden der forsvandt og senere , er der kommet et utal af lignende romaner i genren og ikke alle lige bemærkelsesværdige. Denne er absolut i den bedre ende.