Det vil være rimeligt at sammenligne Lindhardts Grundtvig-bog med Hal Kochs, som stadig kan købes (2. udg. 1959). Ingen af dem kan kaldes afklarede og endegyldige standardværker, men Hal Kochs »mest«, den er mere alsidig (også salmedigtningen f. eks. er behandlet) og mere udførlig. Lindhardts bog er i nogen grad bestemt af at være polemisk mod Thanings disputats. (Kaj Thaning: Menneske først. I-III, 1963), desuden er bogens stil noget staccato og med mange indbagte citater, så udpræget populær kan man ikke kalde forfatterens popularisering. Men bogen er dygtigt skrevet og tilgængelig, og mange steder - vil jeg mene - bør både Kochs og Lindhardts arbejder være til at låne. Om alle tre personer gælder, at de er af de større, og mange steder vil mange føle sig engageret af i det mindste een af dem.