Det er om at holde skruen i vandet! For det første er det et år siden 4. bind af Sjæle-krøniken udkom, og for det andet er der et utal af sidehandlinger, tidligere hændelser i hele Dragon Lance samt et kæmpe persongalleri og deres indbyrdes relationer, at holde styr på. Men de kan deres metier, Weis & Hickman, for uanset hukommelsesfrustrationer (må gælde andre end mig) er man lynhurtigt fanget ind og fastholdt til sidste side. Formodentlig er dette bind ligesom de tidligere en del af et "par". I hvert fald lægger det op til den måske endelige konfrontation mellem Mina og "Den Eneste Sande Gud" på den ene side, og resten af Krynns guder sammen med de sørgelige rester af de folk, som Mina på det nærmeste har udslettet, på den anden. Det afgørende punkt er om kendaren Tasselhoff med sin tidsmaskine når tilbage til sin egen tid og dør, eller han bliver fanget i en anden og dræbt dér. Og Tasselhoff flintrer rundt i tiden på korte besøg i fortid og fremtid igennem bogen uden at ane sin betydning for udfaldet. Imens følger man Minas sidste erobringer og de få rester af modstanderes afmagt og fortvivlelse med Gerard, Odila, Gilthas m.fl. i centrum. Intens, rå med humoristiske splitsekunder. Må næste bind komme mens hukommelsen stadig er intakt.