Bøger / faglitteratur

Gudmekongerne - bogen om GOG


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2017

af

af

Stine Grabas

d. 30. nov. 2017

En fortælling om håndboldklubben GOG's opståen i 1973, konkursen i 2010 samt tiden efter. Undervejs er bogen krydret med anekdoter fra klubbens prominente spillere. Bogen henvender sig til alle håndboldentusiaster.

I 1973 så GOG (Gudbjerg, Oure og Gudme) dagens lys båret frem af frivillige kræfter og baseret på lokale håndboldtalenter. Den lille fynske klub præsterede at kæmpe sig op til de bedste ligaer både for kvinder og herrer og leverede flere landsholdsspillere. 11 gange har GOG været Danmarksmestre og 15 gange har de vundet pokalturneringen. Bogen er delt op i årtier, hvor klubbens prominente personer fortæller om tiden i klubben. Poul Syberg er den bærende kraft gennem det meste af GOGs historie og personer som Bent Nyegaard, Conny Hamann-Boeriths, Jan Pytlick, Nikolaj Jacobsen, Klavs Bruun Jørgensen og Jakob Larsen fortæller om deres oplevelser med klubben. Bagerst er der et kapitel om facts om GOG samt statistik. Undervejs er der billeder fra GOG's arkiv.

Underholdende fortælling om den fynske klub GOG. De mange anekdoter giver liv til fortællingen og man bliver som læser smittet af deres passion til klubben og spillet. Bogen er bygget op om de mange personers egne fortællinger om klubben og det giver desværre mange gentagelser.

Der er ikke tidligere udgivet en bog kun om klubben GOG, men i Håndbold og ledelsePytlick fortæller klubbens direktør Arne Buch samt Jan Pytlick. I Pytlick kan man læse om Jan Pytlicks tid i GOGDer er ikke tidligere udgivet en bog kun om klubben GOG, men i Håndbold og ledelse fortæller klubbens direktør Arne Buch samt Jan . I kan man læse om Jan s tid i GOG.