Dette er den spanske forfatters 4. roman på dansk - hans tidligere romaner har været pænt efterspurgte, og denne føjer sig smukt til rækken. Det er et "portræt af kunstneren som ungt menneske". Emilio bor hos mor i Madrid og arbejder både som mekanikerlærling og læser til studentereksamen om aftenen - "alle dage er forurenet af arbejde". En fætter, som får midlertidigt logi hos dem, sætter brand i fremtids- og kunstnerdrømmerier, som han har måttet skubbe til side. Fætteren lærer ham at spille guitar, og Emilio ser for sig en karriere som berømt flamencoguitarist. Eller måske snarere forfatter? Eller intellektuel? Og pigerne - Mester sætter ham til at undervise sin purunge hustru i guitarspil, og Emilio aner et romantisk eventyr med den smukke. Men han var blot statist i et spil mellem de to, og imens opdager Emilio noget om "hvad det der med at leve er for noget". Bogen er skrevet med charmerende humor i en meget ordrig stil, refererende lange samtaler, som giver os et fint indblik i et stort, nuanceret persongalleri af mere eller mindre skæve eksistenser, og føjer kapitler til Emilios endeløse bog: Encyklopædi om Menneskeheden. Temaet er søgen efter ståsted og indsigt, og romanen vil tiltrække læsere som forfatterens første bøger.