En personlig og meget læseværdig beretning om smerten og identitetsproblematikken som forfatteren har oplevet det i sit liv som adopteret. Den er et must read for enhver med interesse i adoptionsetik og -problematik. I høj grad også med bud til unge fra ca 14 år.
Patrik blev som spæd bortadopteret fra Korea til Sverige og landede i en svensk, noget skrøbelig gennemsnitsfamilie til et konfliktfyldt liv som gul udenpå og hvid indeni, og konstant at blive betragtet som fremmed og en lille smule umandig. Mobning, usikkerhed, smerte, rodløshed og identitetstab er følgesvende op gennem livet. Som 24-årig søger han et studieophold på et universitet i Sydkorea, og rejsen giver hans liv en helt ny drejning. Her er han ikke fremmed udenpå, han bliver lynhurtigt populær - ikke blot i det aktive adoptivbarnsmiljø i Seoul. Via adoptionskontoret får han kontakt til sin store biologiske familie og får udfyldt nogle af sine identitetshuller, samtidig med at han bliver opmærksom på kritisable mangler i adoptionsprocedurerne. Patrik er en begavet formidler af sine indtryk af det koreanske studiemiljø, af omgangsformer, kulturelle og sociale forhold. Noget af en øjenåbner for de fleste danske læsere.
Om koreabørn kan læses Jeg er adopteret, 2002, Do : digte, 2009, og Find Holger Danske, 2006.
Et vedkommende indlæg i den aktuelle adoptionsdebat, som giver værdifuld viden til alle, dels indenfor adoptionsmiljøet dels til andre der vil læse om unge og identitet og Sydkorea.