Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Guri Suppe-tud og den rædsomme, vidunderlige fødselsdag


Beskrivelse


Guri Suppe-Tud holder fødselsdag og får besøg af sine rædsomme søstre og deres kæledyr elgen Eigil. Festen mislykkes totalt, men dagen reddes, da en menneskepige forærer Guri en kattekilling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2005

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 3. maj 2005

Bogen om Guri Suppe-tud skiller sig markant ud fra mængden på grund af de specielle illustrationer. Her er brugt skæve vinkler og en usædvanlig billedbeskæring, som gør billederne vanskelige at aflæse for den uerfarne billedlæser. Selve tegnestilen er også ret grotesk. Flere af figurerne er så kantede, at de kunne være skåret i træ. For den voksne beskuer er det forfriskende anderledes, men børnene skal nok være over 5 år for at kunne følge helt med. Teksten er da også af en længde, som gør den bedst egnet til oplæsning for børn omkring skolestart. Heksen Guri har fødselsdag, og hendes voldsomme temperament er skyld i, at festen ikke bliver særlig vellykket. Først da en menneske-pige forærer hende en kattekilling bliver dagen god. Pigen lærer hende, at katten løber væk, hvis hun ikke slapper af. Handlingen er ret underholdende, og bogen vil være egnet til højtlæsning for de 5-8-årige. Selvlæsning vil ikke være aktuel, før børnene er vokset fra temaet.