Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gysser og gamle guitarer


Beskrivelse


Krimi. Aske og Emil opdager, at der bliver stjålet kostbare guitarer. De vil opklare tyverierne, og i jagten på tyvene bliver de fanget og låst inde i en kælder. Hvad nu?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2009

af

af

Vibeke Axelsen

d. 13. feb. 2009

Bogen kan læses af børn fra 3. klassetrin (9-10 år). Indholdsmæssigt kan den sagtens læses og findes interessant også af usikre læsere på et højere klassetrin - læsere der er vilde med genren. Den er til fritidslæsning.

Genren er krimi. Bogen er - som de andre i serien - inddelt i 10 kapitler, der gør det nemt at overskue handlingen efter endt læsning ved blot at se på kapitlernes titler. Sproget er let læseligt (lix 13) og typografien er stor. De to kammerater Aske og Emil ser - uden at vide, at det er det, de ser - en dag på vej hjem fra guitar et tyveri af deres guitarlærers kostbare guitar. De går i gang med at opklare tyveriet. De finder ud af, at sjældne og dyre guitarer, der har været sat til salg på nettet er blevet stjålet. De sætter da Askes gamle guitar til salg, efter at de har "billedbehandlet" den, så den er kommet til at ligne en dyr guitar. Det er genialt. Tyven hopper på den, men da han bryder ind, ved han jo, at han er blevet fuppet. Han når at flygte. Drengene følger efter, opdager en kælder fyldt med kostbare instrumenter, der er stjålet, bliver fanget af to gale mænd, og det er kun med nød og næppe og ved list og kløgt, at de får skovlen under tyvene.

Bogen er nr. 13 udgivet i serien Let-krimi, som er en serie af bøger, der kan læses uafhængigt af hinanden. Den ligner de andre i serien med hensyn til opbygning, genre og layout.

Serien er meget populær, og denne bog vil helt sikkert få en stor læserskare. Den er spændende lige til det sidste.