Bøger / faglitteratur / håndbøger

Håndbog i praktisk hjælp : livet er for kort til nullermænd og dårlig mad


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2010

af

af

Lene Kristiansen

d. 1. sep. 2010

Lille handy opslagsbog, der først og fremmest henvender sig til sundhedsprofessionelle (serviceass., sosuhjælpere mv.).

Håndbog i praktisk hjælp med facts om rengøring. Bogen er opdelt i 5 afsnit: Rengøringsmidler (indhold, ikke mærker!), Rengøring af hjemmet, Fjernelse af pletter, Vaske- og rengøringssymboler samt Fødevarehygiejne, håndtering og opbevaring. Et register afslutter. Oplysningen om de forskellige rengøringsmidler, arbejdsgange mv. er skrevet i et lettilgængeligt sprog, og bogen, som under hvert afsnit er alfabetisk opstillet, er hurtig at orientere sig i. Bogen har ikke illustrationer bortset fra vaske- og faresymbolder, og det lille format gør den nem at tage med sig, hvis relevant. Bogen beskæftiger sig ikke med rengøringsmidler i forhold til miljø. Michael Réné er levnedsmiddelingeniør og levnedsmiddelkandidat og underviser i hygiejne og fødevarekemi på bl.a. RUC og Niels Brock.

Håndbogen er den første af sin art. Hanne Kruses Rent, 2007 indeholder også fakta om rengøringsmidler for professionelle, men er uddybende i forhold til brug, metoder, arbejdsstillinger, maskiner, planlægning og miljø.

En lille handy håndbog, som gør det nemt og hurtigt at orientere sig i indhold og anvendelse af rengøringsmidler, pletfjerning og fødevarehygiejne. Bogen er anvendelig for alle, men henvender sig primært til sundhedsprofessionelle.