Bøger / faglitteratur til børn

Hårdkogte fakta om æg


Beskrivelse


Bredt om temaet æg fra forskellige dyr. Eksempler på dyr der lægger æg og hvordan ungerne udklækkes. Traditioner med æg og æg i køkkenet, opskrifter med æg m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2013

af

af

Lars Larsen

d. 12. feb. 2013

En underholdende og myldrende faktabog om æg til børn fra 6 år. God som bladrebog, og som snakkebog i familien. Ikke egnet til undervisningsbrug.

En bog fuld af fakta om æg: Hønseæggene får den mest indgående forklaring, og herudover myldrer det med oplysninger om andre fugleæg, insektæg, fiskeæg, reptilæg og mange flere. Der er adskillige sider om æg i kulturhistorien, ikke mindst påskens traditioner med lege og malede æg. Til slut et par sider om æg i madlavningen med opskrifter på æggekage, omelet og kinesiske teæg. Bogen er gennemillustreret i Lena Sjøbergs karakteristiske streg. Teksten er samlet i blokke på forskellig farvet baggrund og sat i en lille, læsevenlig typografi. Indbydende layout, der giver lyst til at gå på faktajagt.

Et supplement til bøger fra husdyrbrug, zoologi, legetraditioner og kogebøger. Desværre rummer den ingen forslag til videre læsning.

En myldrende faktabog, som når vidt omkring inden for temaet æg og handler om både zoologi og kulturhistorie.



Informationer og udgaver