Velsmurt gyserplot i stil med serien Én ulykke kommer sjældent alene for børn fra 10 til 13 år. Mæsling Stub på 10 år hedder ikke Mæsling, det ved han ikke, for hans forældre er døde og han bor i et stort skummelt hus sammen med sin værge Basil Rasselben. Ud over at være manisk optaget af en kæmpe modelbane, er Basil Rasselben ikke troldmester, de er overvejende gode (som Merlin), heller ikke troldkarl, de er til lidt af hvert, men derimod hadmunk, lutter ondskab. Han har magiske evner, til en vis grad, og fylder sit jernbanelandskab med forvandlede mennesker, som han ånder rædsomt på til de bliver 1,2 cm høje. Når de spiser af hans kage og drikker af hans limonade, det eneste spiselige på bordet, forvandles de langsomt til plasticfigurer. Mæsling deler også den skæbne, men han medbringer en pose gulerødder, som har en uventet effekt. Mæsling redder elektrikeren, byrådsdamen, spejderpigen, kolportøren, tømreren og hadmunkologen fra Basil og hans kæle-flagermus i et underholdende teamarbejde. Ogilvy er ny på dansk. Omslaget har samme grønne farve som det, der kommer ud af vandhanen sammen med brunt vand, og som gør at Mæsling lugter noget hengemt. Sproget er plingeling, opfindsomheden stor, der er sammenhæng i løjerne (uhyrlighederne), og bogen er ikke bare egnet, den er velegnet til højtlæsning. For at bevare spændingen vil jeg blot undlade at oplyse, at den ender godt.