Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Hall of fame - Don Rosa. Bog 1


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2004

af

af

Steffen Kronborg

d. 27. maj 2004

Hall of fame præsenterer de første 13 historier fra Disney-universets p.t. mest begavede tegner, Don Rosa. Rosa er uddannet civilingeniør og samtidig en stor beundrer af Carl Barks' værk - og begge dele afspejles tydeligt i Don Rosas Anders And-fortællinger. Historierne i Hall of fame-albummet stammer fra perioden 1987-88, hvor Rosa endnu var næsten manisk optaget af at knytte sine intriger an til Barks' univers. Denne optagethed af forbilledet har givet sig udslag i en stribe underholdende og veldrejede andehistorier, som i nogle sekvenser kan forekomme lidt vel fokuserede på at ville understrege arven fra Barks. Rosas intriger er generelt noget mere teknisk orienterede end forbilledets intriger og afslører hans fortid som ingeniør. Desuden er Rosas streg betydeligt mere kantet end Barks' streg; men hans fantasi sprudler på samme måde, som Barks' fantasi gjorde det, og derfor er det fint, at Rosas tidlige historier, som hidtil kun har kunnet læses i gamle numre af Anders And & Co. nu er blevet tilgængelige for et større publikum. Forfatteren giver selv hver af de 13 historier nogle ord med på vejen i en udgivelse, der både i kraft af indholdet og formen sigter lige så meget på det voksne publikum som på børnene og de unge.


Strip!

Nr. 28 (2004)

af

af

Thomas Schrøder

Nr. 28 (2004)