Bøger / faglitteratur til børn

Hamre, bore, bygge!


Beskrivelse


Pegebog. Der er nok at lave, når et hus skal sættes i stand. Der er brug for både boremaskine, pensler, hammer, rørtang og sav. Læserne får lov at prøve alt værktøjet, for det er indsat i bogen som bevægelige dele.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2011

af

af

Ulla Møller

d. 24. juni 2011

En pegebog for børn i 1-3-årsalderen. Bogen skal nok blive populær især blandt smådrenge, der gerne vil være med, når værktøjskassen bliver fundet frem. Bogen appellerer til både syn, hørelse og følesans.

Forfatteren Daniela Prusse er ny i Danmark, mens der er udkommet en halv snes billedbøger med fagligt indhold, illustreret af Wolfgang Metzger. Der er nok at lave, når et hus skal sættes i stand. Her skal sættes hylder op og males, tømreren laver et nyt værelse og blikkenslageren reparerer håndvasken, far lægger sidste hånd på Bellas værelse. Til disse aktiviteter skal der bruges boremaskine, pensler, hammer, rørtang og sav. Læseren får lov at prøve det hele, for de forskellige værktøjer er indsat som en bevægelig effekt med indbygget lyd i bogens kraftige, blanke papsider. De farveglade illustrationer er udført i den meget naturalistiske tegnestil, der karakteriserer mange tyske billedbøger. Udover de bevægelige stykker værktøj rummer illustrationerne mange detaljer, som læseren kan gå på opdagelse i. Teksten er ganske kort, den fortæller lidt om hvad der sker på siden og slutter med en opfordring til at prøve værktøjet.

Værktøjer, 2011 af Lars Ostenfeld er en fotografisk billedbog om værktøj. Andre bøger om emnet er Mik Mekaniks første bog - værktøj, 2005, Bobs værktøj, 2002 og Viggos værktøjskasse, 1995.

En solid pegebog, der trods bevægelige dele kan overleve mange ivrige små fingre. Emnet er populært, og flapper og andre effekter er altid spændende.



Informationer og udgaver