Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Han kan trylle


Beskrivelse


Kristian har magiske evner og kan flytte ting ved tankens kraft. En bankrøver opdager Kristians særlige evne. Han tvinger Kristian til at hjælpe sig med et bankkup. Kristian må tage kampen op med bankrøveren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2015

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 11. aug. 2015

Da Kristian vågner op efter en ulykke, har han fået magiske evner. Han kan flytte ting ved tankens kraft. En evne, som der kan komme meget skæg og ballade ud af. Men også en evne, som onde mennesker kan misbruge. To sjove bøger i en ny, letlæst serie for børn mellem 8 og 10 år.

"Teleserien" er en ny serie for børn. Her er de to første bøger, og flere er på vej. Bøgerne har lix 17-18 og handler om drengen Kristian, der efter en trafikulykke vågner op og opdager, at han kan flytte ting ved tankens kraft. En evne, som kan bruges til mange sjove ting. Så Kristian og hans kæreste Cecilie giver sig i kast med mange sjove tricks.

Det er to sjove bøger, som giver en god læseoplevelse til børn mellem 8 og 10 år. Bøgerne vil blive lige så populære som Kirsten Ahlburgs "Sara serien", som er et stort hit blandt piger.

Der findes meget få sjove bøger om telekinese. Så vil man læse mere, må man vente på de næste bøger i serien. I mellemtiden kan man læse andre sjove bøger om magiske evner, som fx Dan Greenburgs serie "Zack".