Tænk at kunne tale med de døde og hjælpe dem. Det kan pigen Anna. Fra 11 år.
Anna kan tale med de døde. Hendes far har en bedemandsforretning, og et bestemt sted i deres lejlighed opsøger de afdøde hende. De vil enten trøstes eller have hjælp, til at gøre nogle af de ting de ikke nåede, mens de levede. Det sker også den dag, hvor hun møder Frederik, hvis mor lige er død. Han er på besøg i forretningen sammen med sin far, og samme dag fornemmer Anna, at en ny engel kontakter hende. Englen er Frederiks mor, og hun vil fortælle Anna noget. Forfatteren har skrevet flere børne- og ungdomsbøger blandt andet billedbøgerne om Matilde fx Mathilde bliver storesøster. Hun har også skrevet serien om "Max Mofo" under forfatternavnet T.B. Rottbøll. Forlaget lægger op til, at bogen om Anna skal være første del af en serie.
Fantastisk velskrevet og spændende roman om Anna og hende særlige evner. God dynamisk handling med meget fine beskrivelser af Annas tanker og følelser, men også af det venskab som vokser mellem Frederik og Anna. Utrolig fin hverdagsfortælling med et dejligt twist af overnaturlige evner. En skøn historie, som fænger fra første side.
Mærkelige MyntheEt skær af mørke er også en spændende serie om en pige med overnaturlige evner, som skal tackles i en almindelig hverdag med veninder og irriterende forældre. I Et skær af mørke er der spænding, mystik og overnaturlige hændelser på spil for pigen FannyMærkelige Mynthe er også en spændende serie om en pige med overnaturlige evner, som skal tackles i en almindelig hverdag med veninder og irriterende forældre. I er der spænding, mystik og overnaturlige hændelser på spil for pigen Fanny.