Hannahs dyrehave : digte

Dyrehaven danner baggrund for flere af teksterne i Mikael Josephsens tredje digtsamling. Ikke i bogstavelig, konkret forstand, men som projektion for jegets kaotiske indre: "Kulørte biller gnistrer i trætoppene, jeg er med / hestevogn gennem egen krop, stejlende vild." Bogens prosadigte er en vild og billedynglende rejse gennem kroppen og sproget, men mest af alt er det en rejse i erindringen tilbage til ungdommen i 1970érne, og samlingen placerer sig således i forlængelse af barndomsdigtene i Pokalhjertet, 2000. Her optræder 70érnes inventar af kassebukser og sengekantsfilm side om side med de første erotiske erfaringer, druk og eksperimenter med stoffer. Brudstykker af et rastløst og utilpasset liv, der hverken kan identificere sig med de fraværende forældre, ("De gamle er ikke hjemme og har / aldrig været det"), eller falde til ro i en borgerlig livsform. Når MJ overbevisende formår at løfte det personlige stof ud af det private hænger det sammen med teksternes sproglige energi og originale billeder, der på én gang skaber distance til det personlige og identificerer sig totalt med den subjektive oplevelse. "Fik jeg det sagt" spørger digteren i samlingens sidste linje. Det gør han, stærkt og vedkommende.

Læs hele vurderingen