Musik / hip hop

Happy army


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2009

af

af

Thomas Tiedje

d. 11. mar. 2009

København har sin hip hop-scene, Århus (V) sin, men kan nogen nævne en rapper, bosat i Odense? Måske ikke, men det har fem bysbørn ved navn Dambo, Hr. Nielson, Fup, PM og Navledrengen, tilsammen Fler Farver, tænkt sig at lave om på. Medlemmerne har adskillige udgivelser i baghånden i andre konstellationer, og sammen har de skabt et humørfyldt og optimistisk hip hop-album der ligger langt fra den sædvanlige lummerhed og de stodder-attituder, dansk hip hop er så rig på. Det gør ikke Fler Farver til en lalleglad og småplat armé, "Happy army" er såmænd blot gennemsyret af et positivt og sprudlende livssyn, tilmed i række glimrende og melodiøse produktioner, der runder både grime, dancehall og pop. Og i Fler Farver <i>er</i> de glade. Så glade at de besynger glæden ved musik sådan: <i>"Jeg hører musikken, der gør mig så glad/jeg må røre ved pikken"</i> ...! (fra nummeret "Så glad"). En overraskende, i bogstaveligste forstand positiv, dansk hip hop-debut.


Undertoner

d. 21. okt. 2008

af

af

Anders Mortensen

d. 21. okt. 2008

"Happy Army er et forsøg på at få glæden op på beatet i en af landets mindst bemærkelsesværdige storbyer, og det lykkes et godt stykke hen ad vejen. Det er så friskt, som dansk hiphop har været hidtil, men smilene og det konstant positive kan også blive for meget af det gode".


Fyens stiftstidende

d. 26. aug. 2008

af

af

Niels Nørgaard

d. 26. aug. 2008

"Gruppens smidige beats og humoristiske rap indeholder adskillige gode elementer ... Samlet set bliver pladen for rodet, og man kan ikke undgå at irriteres lidt over, at de fem fynboer ikke har presset sig selv yderligere for at undgå de billigste løsninger. For de har potentiale til mere".