Andet bind i trilogien om Tordenskjold. Da Peter Wessel kommer hjem fra sin tur til Østen, er Danmark og Sverige kommet i krig med hinanden, og han bliver optaget i flåden som kadet. Da hanbåde er dygtig og har praktisk erfaring, avancerer han hurtigt - for hurtig sy nes nogen, og han får snart kommandoen på et mindre krigsskib. I søkrigen viser han både dristighed og taktiske evner,og opnår bemærkelsesværdige resultater. På trods af kollegers og overordnedes misundelse, udnævner kongen ham til adelsmand. Kvaliteten fra første bind holder også i dette, og læseren får enspændende historie, sammen med en vis viden om tiden og om forholdene om bord på datidens krigsskibe. Beskrivelsen af personen Peter Wessel er så nuanceret, at han ikke blot fremstår som søhelten,men også som et menneske med gode og mindre gode egenskaber. Velegnet som interesselæsning for børn fra ca. 5. klasse. Kan også anvendes som skønlitterært supplement til historieundervisningen,f.eks. i forbindelse medemnearbejder, men her vil omfanget med tre bind dog nok være for stort for de allerfleste elever.