Bøger / faglitteratur

Hekla : Islands dronning


Beskrivelse


Om den islandske vulkan Hekla og om dens kulturelle, mytiske og symbolske betydning igennem tiderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2015

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 5. maj 2015

Især (kultur)historisk men også en smule vulkanologisk introduktion til vulkanen Hekla på Island for turister, vulkaninteresserede og interesserede i Island.

Forfatteren (født 1947), der er rejseleder, fremlægger en halv snes historiske kilder der beskriver deres samtids Hekla. Fra middelalderens folkloristiske og kristne forestillinger og myter om Helvedes hovedindgang, til nutidens geologiske forklaringer på udbrud og kontinentalforskydning. Ofte med lange citater fra kilderne og forfatterens egne kommentarer. Desuden beskriver bogen de mest iøjnefaldende udbrud fra 1104 og op til vores tid.

Bogen er underholdende og engageret skrevet. Det er ikke så meget de videnskabelige fakta, men fortællingen, oplevelsen af vulkanen som symbol for fortidens mennesker, som står i centrum af bogen. Læseren lades ikke i tvivl om forfatterens personlige, nærmest poetiske betagethed af Hekla, Islands natur og landets enestående geologi.

Der er skrevet en del om vulkaner, men ikke om Hekla i nyere tid. Om andre vulkaner er der fx om italienske vulkaner VulkanerEyjafjallajökull, 2015. Om en anden Islandsk sensation Eyjafjallajökull, 2010Der er skrevet en del om vulkaner, men ikke om Hekla i nyere tid. Om andre vulkaner er der fx om italienske vulkaner Vulkaner, 2015. Om en anden Islandsk sensation , 2010.