Bøger / faglitteratur / erindringer

Hele sandheden


Beskrivelse


Rejsebureaudirektør Stig Elling (f. 1947) beretter om sin mørke barndom, årene med piller og sprut, sin homoseksualitet og om at vælge livet og komme på ret køl, selv når bølgerne går højest.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bent Birk Kristensen

2007

Mange danskere har rejst med Star Tour og kender rejsekongen Stig Elling enten af navn eller fra omtaler i den populære og kulørte presse. Hans åbenhjertige, ligefremme selvbiografi vil givet appellere til mange, som ønsker at stille nysgerrigheden og få hvad han selv betegner som hele sandheden om sit liv og levned.

Charter-direktøren blev især kendt i medierne for sin måde at håndtere tsunami-katastrofen på. I denne åbenhjertige, ligefremme og uhøjtidelige selvbiografi, fortalt til journalisten Michael Holbek Jensen, fortæller han om sit dramatiske liv. Med megen fokus på barndoms- og ungdomsårene er det en fortælling om en opvækst præget af forældrenes alkoholmisbrug, pillemisbrug, moderens psykiske sygdom og om tidligt at lære at stå på egne ben. Voksentilværelsen har udover hans engagement i rejsebranchen i en tidlig alder bl.a. været præget af, at han nu har valgt at stå frem som bøsse og et muligt fremtidigt liv som folketingspolitiker. En velfortalt, letlæst beretning med store og små, vedkommende og uvedkommende historier fra et liv i mediernes søgelys.

Bogen er at sammenligne med mange andre populære 99.4-bøger om kendte danskeres gøren og laden.

Uden store armsving og dybtgående refleksioner serverer den selvbevidste og livsglade rejsekonge en åbenhjertig beretning om sit dramatiske liv med bred appel til mange læsere.