Bøger / faglitteratur / erindringer

Himmel og havstok


Beskrivelse


Arkitekt Ole Helweg (f. 1916) fortæller historier fra sit liv, især fra Gilleleje hvor han har slået sig ned som gammel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 1996

af

af

Gert Fabrin

d. 15. apr. 1996

Den 80-årige arkitekt Ole Helwegs erindringsbog fra 1977 Rødderne rådner : årgang 1916 i 30'erne står stadig i over halvdelen af landets biblioteksvæsener. Hans nyeste bog tager udgangspunkt i hans otium i boligen i det tidligere toldhus' hestestald yderst på molen i Gilleleje havn. Fra sine seneste år her beretter han om livet på havnen og personer, han har kendt. Specielt fiskerne står hans hjerte nær, og de fleste af fortællingerne har fiskeri som motiv. Forfatterens kærlighed til alle levende skabninger kommer også til udtryk i to historier om fugle. Den ene omhandler en tam allike, og den anden går tilbage i tiden og beskriver hans betagelse af sortklirer. Historierne fortælles meget mundret og som følge heraf indimellem med overdrivelser. De dagligdags begivenheder har ofte en morsom eller eftertænksom pointe. Beretningerne viser forfatterens kærlighed til sin bolig, sin kone, sine nære omgivelser og personerne på hans vej gennem livet. Læserne vil findes blandt de generelt biografi-interesserede og andre, som kan lide en god historie. Andre målgrupper er arkitekter og naturelskere. Forsiden er en fin og rammende farvetegning af forfatteren udført af Lars Helweg.