Bøger / skønlitteratur

Hit-Girl i Hollywood. Del 1


Beskrivelse


Tegneserie. Anti-superhelten Hit-Girl tager til Hollywood. De vil nemlig lave en film om hende. Hit-Girl elsker ikke ideen.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. mar. 2019

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 6. mar. 2019

Antisuperheltinden Hit-Girl tager til Hollywood i en farverig og blodig tegneserie for voksne og unge tegnet af danske Pernille Ørum.

Klamme mænd kommer galt afsted, når den lettere psykotiske tween-antiheltinde Hit-Girl tager masken på og lader sine håndvåben. Dette første hæfte af fire starter med, at hun tager sig blodigt af nogle teenagedrenge, der møder bevæbnede op på deres high school for at slå deres kammerater ihjel. Da hun erfarer at Hollywood vil lave en Hit-Girl-film drager hun til filmbyen - bevæbnet til tænderne. Historien er skrevet af filminstruktøren Kevin Smith og tegningerne er af danske Pernille Ørum. Udgivelsen er hæftet og trykt på tykt papir. Der er ekstramateriale inkluderet samt tegninger unikke for den dansk udgivelse. Hæfterne udgives simultant med det amerikanske marked.

Smith er normalt meget ordrig, men her fortæller han sin historie næsten uden ord. Ørums tegninger er bedragerisk pæne og kunne ligne noget fra en tegneserie fyldt med Disney-prinsesser. Kontrasten mellem tegnestilen og det blodige og voldelige indhold er chokerende og yderst effektiv. Hun håndterer de grusomme detaljer på glimrende vis, og kan sagtens bære, at hele fortællingen er lagt over på hendes tegninger.

Hit-Girl debuterede som bifigur i Mark Millars Kick-ass, der også er filmatiseret.


Jyllands-posten

d. 17. mar. 2019

af

af

Jakob Stegelmann

d. 17. mar. 2019


Politiken

d. 23. feb. 2019

af

af

Felix Rothstein

d. 23. feb. 2019