Musik / rock

Hjem til Harlev


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2012

af

af

Thomas Tiedje

d. 18. okt. 2012

Århusianske BliGlad blev kendte på en positiv, lun og let reggae og dancehall, som ikke alle synes, de blev lige glade af - tværtom. Om det har fået bandet til at lægge stilen om, kan der kun gisnes om, fakta er, at meget af reggaen nu er lagt på hylden til fordel for pop, afrobeat, disco og funk. Disse nye stilarter har BliGlad ingen problemer med at håndtere, og i denne signaturs ører lyder det som om bandet oprigtigt er nysgerrige på de nye toner, fremfor at forcere dem. Århus-arven hænger ved i form af de pusseløjerlige, men vellykkede coverversioner af Gnags' "Går med hunden igennem byen" og Thomas Helmigs "Det er mig der står herude og banker på". Og det samme gør den positive vibe.


Gaffa [online]

d. 3. sep. 2012

af

af

Henrik Bæk

d. 3. sep. 2012

"Netop de mange stilarter synes at være problemet. Det virker, som om BliGlad vil det hele, men som lytter står man tilbage med oplevelsen af, at det hele måske bare er en ligegyldig gimmick".


Soundvenue

d. 11. sep. 2012

af

af

Anders Cold

d. 11. sep. 2012

"'Hjem til Harlev' kommer genremæssigt vidt omkring. Albummets tre højdepunkter springer sådan rigtigt alvorligt i vejret og bejler i undertegnedes optik alle hårdt til titlen som årets dansksprogede nummer: 'NarciCity', singlen 'Jeg får stress' og lukkeren 'Slave af drømmene' pendulerer alle mellem afrobeat og kosmisk disco, Giorgio Moroder-style".