Religionsfilosofisk, essayistisk bog om forholdet mellem kærlighed og kristendom. Forfatterens udgangspunkt er, at kærlighed er det stof som menneskelivet er lavet af; og ifølge kristendommen er det stærkere end døden. Barndommens møde med kærligheden udtrykker sig i de voksnes "hjertets længsel" som kan finde hvile i religionen. Bogen afdækker emnet i flere etaper: Den første er tænkere som har behandlet stoffet før: religionskritikeren Feuerbach, Kierkegaard og den svenske teolog Anders Nygren. Næste etape er nyere tilgange gennem fænomenologien, psykologien og sprogteorien, bl.a. Kundera. Slutningen beskæftiger sig i høj grad med hvorvidt kærlighedsbegrebet influerer på gudsbeviser og hvad/hvem Gud egentlig er. Bogens stil er akademisk i argumentationsmåde, stil og form med bl.a. fodnoter, men sproget er dog med held tilstræbt henvendt til et bredt publikum, ligesom de mange sammenfatninger letter forståelsen. Det skjuler dog ikke, at behandlingen af emnet er teoretisk og abstrakt og derfor nok mest henvender sig til teologer, studerende og særligt interesserede i religionsfilosofi. Forfatteren er lektor ved et teologisk fakultet. Han har skrevet tre bøger, hvoraf den mest kendte er System og livsverden om Habermas.