Erik, der er elev i 3. klasse, har på grund af nedsat hørelse svært ved at følge med i skolen. Da hverken han selv, familien, lærerne eller skolekammeraterne er klar over dette, bliver handrillet, fordi de tror, han er dum. Således bliver skolen et helvede for ham, men hjemme på gården hos morfaderen, hvor han bor midlertidigt, er han glad for at være. Han er især intereseret i athjælpe med at passe dyrene. Da hans to værste plageånder under et dyrskue kaster et kanonslag mod hans føl, tager han det op for at smide det væk. Men det eksploderer i hånden på ham, og han må påhospitalet. Her opdages hans handicap og han kan blive hjulpet. Erik er en meget ensom dreng, hvis selvtillid langsomt nedbrydes, fordi han ikke selv forstår, hvorfor han er udenfor. Det er dogsvært at tro, at et barn i dag kan nå frem til 3. klasse, uden at et så alvorligt handicap opdages. Skildringen af børnene er firkantet og noget upræcis, idet man umiddelbart tror, de er 3-4 årældre, end de viser sig atvære. Sproget og holdningen i bogen virker noget forældet. En noget langtrukken og omstændelig roman, der kan læses fra 10-11 år, men nok uden den store interesse.