Bøger / faglitteratur / erindringer

Hør min sjæls bøn! : kampe, nederlag og sejre i mit liv : i Danmark, Rusland, Afrika


Beskrivelse


Erindringer af steinerbørnehavepædagogen og antroposoffen Inger Brochmann (f. 1927), bl.a. om hendes pædagogiske fejltagelser med sine egne børn, hendes forliste ægteskaber og mødet med fremmede kulturer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2003

af

af

Torben Wendelboe

d. 26. sep. 2003

Inger Brochmann er kendt fra en lang række bøger bl.a. om børnepædagogik med Rudolf Steiner baggrund samt den selvbiografiske Nej! Det er løgn!, 1987, om en periode som grøn amtsrådspolitiker. Disse år med rævekager nævnes også i denne selvbiografi om et liv fra barndom til alderdom (forf. er nu sidst i halvfjerdserne). Centralt i bogen står Steiners lære. Brochmann fortæller om vejen til Steiner og senere mange års virke på mange forskellige felter i såvel ind- som udland med dels at udbrede hans lære og dels arbejde rent praktisk med hans pædagogik. På en af rejserne til Afrika involverer I.B. sig med en langt yngre mand, som giver hende glæde men også megen smerte, som der fortælles ærligt om - som også om de 2 forliste ægteskaber. På den lyse side står sammen med et rigt arbejde de mange glæder med en voksende familie med børn, børnebørn o.s.v. Selv om ikke mindst arbejdslivet er af bredere interesse, ikke mindst i Steiner kredse, falder noget af stoffet om familielivet lidt privat ud. Samtaler med skytsånd og gnomer og overbevisning om tidligere liv er dele af bogen, som er såvel beretningen om et rigt facetteret liv som en personlig vej til erkendelse af, hvorfor dette liv forløb som det gjorde.