Bøger / skønlitteratur / digte

Homers hymner til Afrodite og Dionysos


Beskrivelse


Hyldest til elskovsgudinden Afrodite og hendes forførelse af jordiske mænd samt en hyldest til vinguden Dionysos.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2008

af

af

Kent Skov

d. 10. dec. 2008

For særligt interesserede i antikkens litteratur - på linje med de øvrige nyoversættelser. Bogen er også anvendelig i faget oldtidskundskab og andre relevante studiesammenhænge.

Denne lille dobbelthymne er desværre sidste værk fra den danske superoversætters og gendigters hånd. Den første hymne - til Afrodite - er den bærende både i omfang og indhold: hyldesten til elskovsgudinden omfatter såvel beretningen om hendes betagelse og forførelse af den jordiske hyrde Anchises som lysets og morgenrødens gudinde Eos' intrigefyldte forførelse og eviggørelse af en anden mand Tithonos. Den kortere Dionysos-hymne har mere karakter af egentligt opildnende hyldest- og festskrift. Bogen her følger op på OSDs gendigtninger af hymnerne om Demeter, Apollon og Hermes. Værket er forsynet med Peter Brandes' selvstændigt meddigtende litografier - og denne gang er det ham, der har skrevet efterskriftet om hans og Dues samarbejde omkring de græske tekster.

De to hymner er tidligere oversat og udgivet i den samlede Homers hymner ved Alex Garff/Leo Hjortsø i 1961/1976, der dog også medtager efterfølgende hymnefragmenter. Det seneste oplag er stadig repræsenteret i mange biblioteker. Men de to oversættelser er ikke ens, og alene Dues fine gendigtning er en kvalitetsmæssig komplettering af hans Homer-oversættelser. Det er ikke sandsynligt, at der lander nye danske gendigtninger de næste mange år.

Denne sidste dobbelthymne sætter punktum for et stykke fantastisk oversætterarbejde fra OSDs hånd.


Politiken

d. 20. dec. 2008

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 20. dec. 2008


Gymnasieskolen

Årg. 92, nr. 17 (2009)

af

af

Karen Dreyer Jørgensen

Årg. 92, nr. 17 (2009)



Informationer og udgaver