Forf. er amerikaner og hendes første roman handler om antikkens Rom. Med afsæt i historiske facts og personer har hun skabt sin egen fortælling om digteren Ovid's sidste turbulente år i Rom inden landsforvisningen år 8 e.Kr. En fiktiv person, Xenia, har den anden hovedrolle; hun er healer/heks fra rigets yderkant - ung, tiltrækkende og meget mystisk - og bliver Ovids elskerinde og hans inspiration til at skrive tragedien Medea (der udover et par linjer er ukendt i dag). De to elskende ønsker på hver sin måde udødelighed, at blive værdsat og husket, men som i tragedien er prisen høj. Kærligheden bliver til jalousi og mistro, digterens skaben ædes op og tilbage er Xenias hævn, der er lige så effektiv som Medeas. Xenia er beskrevet dobbelttydigt som en mytisk, urkvindelig figur og som en moderne identitetssøgende kvinde; hun er sværere at forholde sig til end kunstneren Ovid, manden med de vidunderlige vers og den store charme, som forf. er tydeligt besnæret af. Også den pulserende storby Rom bliver en nærværende medspiller med sine overbefolkede gyder og sin livsnydende overklasse. Bogen er elegant fortalt, sanset, sofistikeret og med en stor viden om antikken, men ikke specielt svær at læse; en moderne historisk roman med ret bred appel.