Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Hop-Hanne kommer til Danmark


Beskrivelse


Billedbog. Hop-Hanne er en fræk og frisk kænguruunge der kan lide at drille andre. En dag vinder hun en flybillet. Hun oplever meget på sin flyvetur med sin mor til Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2004

af

af

Else Lerche

d. 15. dec. 2004

Det er forfatterens og illustratorens første billedbog. Den er meget tekstrig og er opdelt i fem kapitler. Den er skrevet i et mundret, friskt sprog med megen dialog. Historien fortælles med mange detaljer og alt forklares nøje, så meget lidt er overladt til barnets fantasi og medleven. Det gør at handlingens spændingskurve bliver ret flad. De fleste personer mangler karakter, dog skiller den initiativrige Hop-Hanne med sine frække numre og spørgsmål sig en smule ud. Og det er hende børn fra 4-7 år vil tiltrækkes af, så meget at de nok også vil læse de kommende bind i serien. Teksten er sat i lange linier i en stor åben sats, linielængden brydes ind imellem af illustrationerne der er tegnet i en enkel streg uden mange detaljer. De er malet med fuldt dækkende farver, og brune og gyldne nuancer dominerer. Tegnestilen minder om tegnefilmens, og der er ofte talebobler. Efter hvert kapitel gentages illustrationerne i mindre format. For- og bagside fungerer fint. Hop-Hanne er en fræk og frisk kænguruunge der elsker at genere andre. Hun vinder en rejse med sin mor til Danmark. Flyveturen rummer mange oplevelser, bl.a. et besøg hos piloten hvor hun piller ved styrepinden, og i lufthavnen i København skaber hendes boomerang problemer.