Her er en letforståelig guide til alternativ behandling af hovedpine. Bogen beskriver kort de forskellige typer, symptomer og udbredelse. Også hovedpine, der stammer fra fysiske gener, allergi, traumer og medicin er medtaget. Én af de gode pointer i bogen er, at man i stedet for bare at indtage medicin, opfordres man til at lege hovedpinedetektiv. Ved at føre dagbog kan årsagerne indkredses, man skal være opmærksom på kost, stress, indeklima m.v. Derefter gennemgås en række forskellige behandlingsformer bl.a. akupunktur, homøopati, aromaterapi, urtemedicin. Der er også et afsnit om børn og hovedpine. Det er en god brugsbog i et beskedent udstyr, og den giver nogle anvendelige, fornuftige råd og vejledninger til en udbredt lidelse. Der findes ikke andre nye bøger på dansk, der dækker emnet bredt. Adresseliste, netadresser og register.