Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hr. Gump og den dansende bjørn


Beskrivelse


Trine vil hjælpe den ulykkelige bjørn Labbelås tilbage til Dyrevæsners Rige. Før det lykkes, må de overvinde Hr. Gump og hans medkumpan Frode Frederik d.3.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 17. nov. 2010

Til oplæsning og selvlæsning for børn i 7-11-årsalderen, med sans for humor af den groteske slags. De ældste kan læse den selv, men erfaringen siger mig, at bøgerne om Hr. Gump fungerer allerbedst til oplæsning, fordi det er så herligt at more sig sammen over en sjov historie.

Andy Stanton har vundet flere børnelitterære priser, skønt forfatterskabet, udover de foreløbigt otte bøger om Hr. Gump, kun omfatter en enkelt titel. Her i femte bog om livet i Krøllet Svagbærd møder hovedpersonen, den 9-årige Trine, en ulykkelig bjørn ved navn Labbelås. Hun vil hjælpe den tilbage til Dyrevæsnernes Rige, men før det lykkes, må hun og Labbelås overvinde Hr. Gump og hans medkumpan Frode Frederik d. 3. Historien er mindre rablende end de foregående, den har endda en morale "vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig", og den handler om selvværd, når Labbelås og dyrene næsten med et primalskrig råber, at de ikke finder sig i alting. Det må være noget af et kunststykke at oversætte eller måske snarere gendigte bøgerne om Hr. Gump. Ruben Strid gør det forbilledligt, trods sære, ikke-eksisterende ord er bogen let at læse og sjov at læse op. De spidse stregtegninger støtter teksten.

Andy Stantons bøger placerer sig i den engelske nonsense-tradition, repræsenteret af bl.a. Edward Lear og Lewis Carroll, og på mange måder ligner bogens humor også den, vi finder hos Rune T. Kidde.

En god portion vanvittig, britisk humor, der også appellerer til danske børn og barnlige sjæle mellem 7 og 100.