Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Hr. Wilders stjerne


Beskrivelse


Billedbog. Som barn ønsker Hr. Wilder sig en af himlens stjerner, men han får en gyngehest. Derfor beslutter han sig som voksen for at skaffe sig stjernen. Men er det lykken for både ham og stjernen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 10. okt. 2014

Hvem siger, at drømme ikke kan gå i opfyldelse? Ikke Hr. Wilder, der som voksen får den stjerne, han drømte om som barn. En billedbog med humor, opfindsomhed og livsglæde. Til højtlæsning for børn fra 3-6 år og selvlæsning for lidt ældre børn.

Billedbogen om Hr. Wilder udkom første gang i 1988. Nu er teksten ændret lidt, og Rasmus Bregnhøi har lavet nye illustrationer. Som barn ønsker Hr. Wilder sig en stjerne, men får en gyngehest. Som voksen beslutter han sig for, at nu skal han have den stjerne. Folk synes, at han er skør, da han bygger masser af stiger for at nå op i himlen og hente stjernen. Hjemme i lejligheden falmer stjernen, imens folket nu hylder Hr. Wilder. Da han er en god og omsorgsfuld mand, bliver han nødt til at ofre sig for at få stjernen til at skinne igen.

En sød historie, der også indeholder livsfilosofi. Hvem bestemmer, hvad man kan? Hvordan opfører folk sig overfor hinanden i livets med- og modgang? Hvor langt vil man gå for det, man holder af? Der er nok at snakke om i teksten, der flyder i et let og moderne sprog. Bregnhøis tegninger er fantastiske og fyldt med sjove detaljer og referencer.

Aakeson er helt speciel, og det mest oplagte er nok at sammenligne bogen med hans ligeså skæve og gode Sallies historier, hvorfra mange af historierne er genudgivet som billedbøger.