Film / fiktion / drama

Huntigeren


Beskrivelse


Under Anden Verdenskrig flygter den handlekraftige enke Cesira med sin 13-årige datter Rosetta fra Rom til sin fødeby på landet. Her møder hun kommunisten Michele, men får voldsomme samvittighedskvaler, da hun selv og datteren voldtages på rejsen tilbage til Rom.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2014

af

af

Frans Rasmussen

d. 17. jan. 2014

Den italienske neorealismes mester forenet med stjernen Sophia Loren som seriøs skuespillerinde gør Huntigeren til en lille perle med appel til alle elskere af skuespilkunst og historisk indblik. Fra 15 år.

Sophia Loren spiller den unge enke Cesira, der under 2. verdenskrig flygter fra Rom fra krigens rædsler sammen med sin 13-årige datter Rosetta til sin hjemby ude på landet. Den handlekraftige Cesira må undervejs forsvare sig selv og datteren mod fascisterne. I hjembyen modtages de med varme, også af den sympatiske kommunist Michele, som Cesira tiltrækkes af. Han tvinges til at virke som vejviser for en gruppe fascister, hvilket bliver skæbnesvangert. Cesira beslutter at tage tilbage til Rom sammen med datteren, men undervejs voldtages de begge i en kirke at tyrkiske soldater.

Den italienske neorealismes hovedværker Cykeltyven, Miraklet i Milano og Umerto D er Vittorio De Sicas mesterværker, og hans samarbejde med manuskriptforfatteren Cesare Zavattini fortsatte med senere, mere kommercielle film som Huntigeren.

Filmen lancerer sexsymbolet Sophia Loren i en film af hendes mand, producenten Carlo Ponti, som seriøs skuespillerinde. Det lever hun til fulde op til i en sober film, der undgår det melodramatiske og hvor temaet om besværlighederne ved at være kvinde og mor i en mandsdomineret verden står stærkt. Det er en gribende beretning om at være flygtning i sit eget land og om hendes dilemmaer mellem fascister, kommunister og de allierede sejrherrer.


Filmmagasinet Ekko

Nr. 63 (2013-2014)

af

af

Morten Piil

Nr. 63 (2013-2014)