Udover deres klare kulturpolitiske markeringer rummer disse taler af Johannes Riis fra de seneste tretten år en både personlig og litterær velfunderet karakteristik og indfaldsvinkel til en række centrale, moderne danske forfatterskaber.
Bogens titel er hentet fra en novelle af Gustav Wied og citatet indgår i én af Johannes Riis' traditionsrige årlige taler ved Gyldendals efterårsreception. Udvalget indeholder fire eksempler på disse taler, som ikke er harmløse skåltaler, men kritiske udblik på kulturens og litteraturens aktuelle situation, hvor hverken regeringens kulturpolitik eller bibliotekernes indkøbspolitik går ram forbi. Det samme både kærlige og kritiske blik går igen i en lang række taler til forlagets forfattere i anledning af pristildelinger og runde fødselsdage, eller i mindetalerne i anledning af Peter Seebergs og Jakob Ejersbos død. I det sidste tilfælde et smukt udtryk for, hvordan det professionelle samarbejde mellem den unge forfatter og hans redaktør udviklede sig til også at blive et personligt og eksistentielt anliggende.
Jørn Lunds velskrevne forord til bogen tegner et både vittigt og nuanceret portræt af forlagsmanden, litteraten og mennesket Johannes Riis, der aldrig fornægter sin baggrund i det jyske bondeland.
Trods deres situations- og tidsbundne anledninger rummer talernes små, koncentrerede forfatterportrætter, der både har blik for styrker og svagheder hos forfatter og værk, en langtidsholdbarhed der rækker ud over den konkrete anledning.