Hvalerne i Paris : digte

Flere af Pia Tafdrups senere digtsamlinger er inspireret af mødet med en bestemt lokalitet. I Territorialsang, 1994, var det Jerusalem, og i denne nye, store samling af digte, komponeret i ni afsnit, er det Paris der er udgangspunkt og klangbund. Byen - dens lys, lyde, kvarterer og mennesker - er fastholdt sanseligt og konkret, men samtidig er det både i bogstavelig og overfært forstand en rejse ind i nye og ukendte rum der konfronterer jeget med egen udsathed og sårbarhed. Rejsen og selve skriveprocessen bliver i mange af teksterne beskrevet som en dialektik mellem det at huske/erindre og i "det åbne" at glemme alt det vante og tillærte: "Jeg er uden for alt, et øre/ i en fremmed drøm."Den personlige erfaringsbaggrund manifesterer sig i en række smukke tekster om forældre, barndom, kærlighed og ikke mindst natur, hvor hvalen bliver et gennemgående billede på det der befriende peger ud over den menneskeskabte verden og jeget selv. PT behersker med kunstnerisk suverænitet den lange, ordrige form, og i modsætning til den monumentale og sluttede form i Dronningeporten, 1998, er denne mere fri og ubunden i form og tematik. Et nyt højdepunkt i forfatterskabet med bud til alle læsere af moderne lyrik.

Læs hele vurderingen