Bøger / skønlitteratur / spænding

Hvisken i natten


Beskrivelse


Seksten år efter den unge byggematadorsøn Harley Taggerts voldsomme død vender Kane Moran, nu forfatter, hjem til sit usle barndomshjem ved Lake Arrowhead i Oregon for at afdække sandheden om fjendskabet mellem nabofamilierne Taggert og Holland.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2004

af

af

Beth Høst

d. 14. sep. 2004

En roman så absolut i underholdningsgenren fra en af USA’s mange forfattere på dét område. Ikke tidligere oversat til dansk. Handlingen er centreret om nogle dramatiske hændelser i en lille by i Oregon i starten af 80’erne. To byggematadorer kæmper om magten i området, dette omfatter også deres familier. Den enes søn dør under mystiske omstændigheder, den andens 3 døtre er på en eller anden måde indblandet. Sheriffens kontor modtager en sum for at lukke sagen. Dette "indrammes" af nutidshistorien om matadoren med døtrene, der 16 år efter vil stille op til guvernørvalget. Han vil sikre sig mod ubehagelige afsløringer og samler døtrene. Samtidig er en af egnens børster vendt tilbage, fhv. krigsreporter og i gang med at skrive en bog om sagen fra dengang. Her er mange personer og mange hemmeligheder; her er mange sexscener, så mange, at de nærmest bliver "fyld" og ender som klicheer. Plottet er spændende og fermt drejet, men alt er overflade og sproget så anstrengt, at læseoplevelsen hindres af det.