Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvor er bilen, Benny?


Beskrivelse


Far og Benny køber ind i Fix og Fax. Da de kommer ud er deres røde Lada væk. De leder og leder, og på bilkirkegården møder Benny Siv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 1996

af

af

Ulla Møller

d. 18. nov. 1996

En varm og dejlig fortælling for de yngste begynderlæsere, om hvordan en tilfældig hverdagsbegivenhed kan kaste spænding og kulør på en almindelig grå dag. Da far henter Benny er de begge lidt sure. Undervejs køber de ind i trælasthandlen, da de kommer tilbage til parkeringspladsen er den røde Lada væk. Benny oplever magien i byens travle liv, mens han leder efter bilen. Han får også en ny ven i pigen Siv, der bor på bilkirkegården, hvor hans søgen har ført ham hen. Da far og Benny mødes igen, er bilen fundet, og regnbuen brudt frem. Dens farver er et væsentligt element i teksten, og illustrationer og kapiteloverskrifter, skrevet med store kulørte bogstaver spiller festligt op til bogens tema, farve og livsglæde kontra regnvejr og grå hverdag.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 1996

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. nov. 1996

I Dingo-serien, grønt omslag = 1.-2.skoleår - er der med forfatterens historie om Benny endnu et fint læsetilbud for de alleryngste læsere. Med den magiske regnbue som indfaldsvinkel til historien om hovedpersonen, Benny, faderen og den røde Lada - samt den lidt magiske legekammerat, Siv, får folkeskolens yngste årgange - foruden en god historie - en (måske) kærkommen lejlighed til at få repeteret farverne. Under en indkøbstur, hvor Benny og hans fader skal ud og købe maling, forsvinder den røde Lada på mystisk vis. Men under regnbuen møder han Siv - gennem hvem Benny får adgang til den fascinerende og måske også lidt uhyggelige verden på bilkirkegården. Det er en god, velfortalt lille historie med fin indre spænding. En bog om venskab og om legens forunderlige verden. Og så præsenterer bogen altså en god mulighed for læreren til en snak om farverne med eleven/eleverne - evt. hele klassen. (Spredningen i begrebsudviklingen på de pågældende klassetrin er som bekendt overordentlig stor). Mange anvendelsesmuligheder på oven- nævnte klassetrin - samt i specialundervisningen - både med henblik på selvlæsning som til fælleslæsning.