Ifølge forlaget/forfatteren henvender bogen sig til de 3-6-årige. Kan læses som en slags eventyr om begrebet tid. Forlaget skriver, at den kan bruges til læsetræning, og der kan jeg godt se visse muligheder.
Den iranskfødte Misha Zand, som har boet i Danmark, siden hun var 10 år, hvor hun studerer persisk, debuterer med en filosofisk og ganske abstrakt, men også poetisk anlagt billedbog. Tiden har siden han var lille rejst ud i verden sammen med sin far, Fartid. Nu er han blevet gammel nok til at rejse ud på egen hånd, og besøger skoven, byen, havet og oplever sommeren og efteråret, inden han vender hjem til Fartid. Jeg synes det er en noget abstrakt tekst, og jeg bliver ikke rigtig fanget ind i bogens univers. Illustrationerne består af affotograferinger af kompositioner af ting fra naturen og hjemmet. Det er vist i høj grad en smagssag, hvad man synes om dem, men jeg synes de sine steder rummer en vis fascination, selv om et par øjne på alle opslag er lidt distraherende.
Der findes mange bøger, som på forskellig måde beskæftiger sig med emnet tid. Fx. om tidsforskelle i Når Peter står op - spiser de pindemad i Kina, 2007. Men jeg har ikke fundet andre titler, som ligner denne. Nærmest kommer Har du tid? (08/35), som dog er for lidt ældre børn.
En noget speciel udgivelse formet som en slags eventyr om begrebet tid. Jeg var ikke rigtig fanget af bogens univers, men der vil givet være delte meninger om den.