Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor skal Pinky Ponk hen?


Beskrivelse


Pinky Ponk tager vennerne på rundtur i Drømmehaven. De opdager en meget smuk blomst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2009

af

af

Ulla Møller

d. 9. juli 2009

Fire nye billedbøger baseret på TV2's småbørnsudsendelser, der sendes lørdag morgen. Bøgerne behøver ingen formidling, de 2-4-årige og deres forældre, der kender Drømmehavens univers fra fjernsynet, skal nok finde dem eller spørge efter dem.

Drømmehaven er befolket af en flok kludedukkelignende væsner, der udforsker omgivelserne v.hj.a. et tog, Ninky Nonk, et fly, Pinky Ponk og en cykel, en Og Pog. I to af bøgerne mister og genfinder hovedpersonerne deres kæreste ejendele. Kludedukken Igglepiggle mister sit tæppe, og Tomblibooerne taber deres bukser. Pinky Ponk tager vennerne en rundtur i haven, hvor de ser en meget smuk blomst, og Upsy Daisy elsker alt og alle i Drømmehaven og uddeler kys. I Hvor er Igglepiggles tæppe dukker nogle nye aktører de bittesmå Pontipiner op. Bøgerne er illustreret med udmærkede stills fra filmen, teksten er kort, med mange lydmalende ord. Hver historie afrundes med et lille resume, det er nyttigt, for den lidt småsludrende fortællestil gør det svært at finde den røde tråd. Samtidig lægger det op til samtale mellem oplæser og tilhører. Bag i bøgerne er der et lille godnatritual, hvor alle personer bliver lagt til ro, sikkert sammen med tilhøreren.

Ophavsmændene til I Drømmehaven står også bag Teletubbies, og det trygge univers og fortælletonen ligner hinanden. Med god vilje kan bøgerne også sammenlignes med Bamse og Kylling.

I Drømmehaven har placeret sig i de mindstes bevidsthed. Så kan vi voksne jo mene om dem, hvad vi vil.



Informationer og udgaver