Bogen kan bruges bredt i plejeinstitutioner, i pårørende- eller patientgrupper og af den, som selv har en pårørende, der kræver pleje.
L.B. har i mange år arbejdet som sygehuspræst og er nu præst på Sigtunastiftelsen. I bogen tager han en lang række af de problemer op, der opstår, når man er pårørende til en plejekrævende - ægtefælle eller familiemedlem - barn eller voksen. Han starter med at gøre op med forestillingen om, at alt er muligt, hvis bare viljen er til stede. Virkeligheden er tit anderledes, og den eksistentielle ensomhed, når det gælder skæbnen, må erkendes. I bogen gennemgår han en række af de svære situationer og forklarer dem ved eksempler: At man ikke kan tage en andens skæbne på sig. Når det aldrig kan blive nok eller godt nok, uanset hvad den raske bidrager med. Når hjælpen bliver opfattet som en krænkelse, fordi den syge er så sårbar. Når nogen forandres markant af sygdommen, så ligeværdigheden er forsvundet, og den raske er blevet en forælder for den syge. De forbudte tanker om, at den syge er død. Det afgørende, slås det fast i bogen, er plejerens handlinger. Der slås til lyd for, at man som pårørende trækker på venners, familiens og de professionelles assistance. Ellers er der ingen færdige løsninger. Bogen er letlæst i et enkelt og klart sprog.
R. Birkelunds Ved livets afslutning, 2011, tager lign. emner op, men medicinsk og ikke med fokus på de pårørende.
Det er en klog bog, man kan have brug for at læse i hver gang, situationerne indfinder sig.