Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hydronix : ødelæggeren fra dybet


Beskrivelse


Drengen Cosmo og rumagent Nuri er blevet sendt til undervandsplaneten Oceania i deres dragster, for at tage kampen op mod det fjerde rummonster, som skurken Kaos har sendt ud i galaksen for at få herredømmet over universet. Oceania er universets ferieplanet, og monsteret er det kæmpestore og blæksprutteagtige Hydronix.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 24. sep. 2012

Det fjerde bind i science fiction-serien Invasion fra rummet, og det kan læses af børn fra 9 år, nok især drenge, der ønsker letlæst science fiction-action med mange illustrationer. Det er nok meningen, at bindene skal læses i rækkefølge, men når drengene kender universet vil de sandsynligvis læse på kryds og tværs, også når serien bliver længere.

Drengen Cosmo og rumagent Nuri er i dette bind taget til undervandsplaneten Oceania i deres dragster for at tage kampen op mod det fjerde rummonster, som skurken Kaos sender ud for at få herredømmet i galaksen. Oceania er universets ferieplanet, for de som fx ønsker sig en dykkerferie. Det monster, som beames ned i dybet, for at ødelægge og dræbe alt, er et blæksprutte-lignende kæmpemonster, Hydronix. Det er Cosmo, der til sidst overvinder monsteret ved at skifte form og ved hjælp fra en hval. Satsen og linjeafstanden er fin, og de sort/hvide illustrationer understøtter teksten. Der er mange illustrationer, der gentages, og dermed mere får funktion af vignetter. Teksten er ikke svær at læse, og der bruges megen dialog, tale, og mindre beskrivelse af fx personerne. Omslag er kulørt og flot og passer til indholdet.

Serien ligner meget i opbygning, form og indhold Adam Blades Monsterjagten, og vil interessere de samme læsere, tror jeg; drenge mellem 9 og 12 år.

Et spændende og flot bind i serien til målgruppen. De mange illustrationer og action med monstre vil tiltale de 9-12-årige drenge.


Proxima

Nr. 98 (2013)

af

af

Lise Andreasen

Nr. 98 (2013)



Informationer og udgaver