Bøger / faglitteratur

I al sin vilde skønhed : livet med vandrefalken


Beskrivelse


Gennem mange år følges vandrefalkene på Møns Klint og dokumenteres i fotos og akvareller. Derudover fortælles om rejser til andre natur- og fuglelokaliteter, især i de år, hvor vandrefalken var udryddet i Danmark.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2012

af

af

Per Månson

d. 12. juli 2012

Umiddelbart kan bogen virke som om den kun er for "rovfuglenørder", men alle med lidt naturinteresse vil kunne blive fanget ind i dens univers.

Forfatteren er læreruddannet, men har været heldig at kombinere sit professionelle liv med et liv med naturen - især på Møn. Siden 1968 har han været besat af vandrefalken fra den første gang i nyere tid slog sig ned på Møns Klint til den efter 20 års fravær genindvandrede i 2001, hvor det siden er lykkedes at få 27 unger på vingerne. Han har ihærdigt fulgt dem som caretaker og nidkært vogtet de skiftende redepladser. De lange timer er bl.a. brugt til at fotografere og ikke mindst lave en række smukke akvarelstudier af falkene og andre fugle. Ud over klinten er der afstikkere til mere eksotiske fuglelokaliteter - igen flot illustreret. Det kan virke overvældende med så mange sider om en enkelt art et enkelt sted, men Andreasen skriver så engageret, at man sluger hver side. Grafisk er det en overordentlig smukt tilrettelagt bog af den prisbelønnede designer Ole Kragh-Sørensen. Skulle man komme med en lillebitte anke er det, at de fleste fugle på udlandsturene er benævnt med engelske navne, hvilket er lidt ærgerligt, når vi nu endelig har fået en autoriseret liste over alle fugles danske navne. Værket sluttes med et faktaafsnit og en omfattende bibliografi.

På dansk har Andreasen selv i 1973 udgivet Falkevandring, Knud Falk og Søren Møller udgav i 1987 Vandrefalken i Sydgrønland og i 1965 blev Robert Murphys Vandrefalken oversat.

Et pragtværk om en af Danmarks mest eksotiske fugle, der nu heldigvis har fået forhåbentlig blivende fodfæste i landet.


Politiken

d. 25. juli 2012

af

af

Søren Ryge Petersen

d. 25. juli 2012