Den 81-årige Thormod Andersen har til sine efterkommere følt trang til at nedskrive sine erindringer fra 1918-1949, som han husker dem fra hukommelsen. Det er en svunden tid, som skildres, hvor drengene tidligt skulle hjemmefra og arbejde hårdt for at tjene til føden. T.A. har prøvet lidt af hvert. Med 8 børn i familien skulle han hjælpe til derhjemme, indtil han i 30'erne kom ud som karl på forskellige gårde. Han var i hæren, da krigen brød ud og under krigen arbejdede han bl.a. i brunkulslejrene i Leipzig. Efter krigen var han frem til 1949 i Sverige. Der er tale om nogle kalejdoskopiske skitser fortalt i et jævnt og ligefremt sprog uden større dybde og primært med fokus på situationer og hændelser, som han stadig husker. Interessen for T.A.'s oplevelser må begrænse sig til hans nære omgivelser.