Journalist Jacob Berner Moe har i en årrække lavet portrætinterviews af danske læger til Ugeskrift for læger. 12 af disse er udvagt til og gengivet uredigeret i forhold til originalen i bogen her. De portrætterede læger er kendte såvel som ukendte i offentligheden. Et af de paradokser titlen referer til, er det, at vi opfatter lægen dels som en hvidkitlet videnskabsmand og dels som en lyttende humanist. Og er det moderne menneske ikke også spændt ud imellem tilsvarende paradokser? Det mener Jacob Berner Moe, og portrætterne er også meget vedkommende og dybe. Det er ikke disse læger som fagpersoner, vi møder, men nok så meget mennesket inde under ikke bare kitlen, nej helt inde under huden. Der, hvor det nogen gange gør ondt. Der er 13-talspigen, der laver en gedigen brøler og dermed løber ind i sit livs krise. Stresseksperten, der selv døjer med stress. Lægen der mister sine 2 sønner med 10 års mellemrum. Den landskendte forsker med medietække, der kæmper med lavt selvværd. Den kvindelige læge med palæstinensisk indvandrerbaggrund. Og ham med den brogede karriere, der alene er drevet af lyst. Et mangfoldigt billede af en række moderne menneskeskæbner. En fin bog på linje med fx Nils Thorsens Engle og dæmoner, 2000 og Den man er, 2001.