Ida og rakkertøsen

Den historiske roman er fortsættelse til Tyvens tøs, 2009. Den foregår især på Assistens Kirkegård i 1850'erne. Den kan læses fra 10 år, især af piger og bruges som temalæsning om børn i gamle dage.

Det er en fordel at have læst bind et, men en del tilbageblik gør, at handlingen giver mening i sig selv. Ida bor nu hos graveren og hans kone og Laust arbejder for graveren. Ida går i skole, udvikler sig og er stadig ret selvstændig. Hun møder rakkerpigen Mette og besøger hende i rakkerlejren mod graverens vilje. En gammel kone, Skind Grethe, sætter fælder op på kirkegården for at fange katte, så Ida er bekymret for sin kat Lille Mår og med rette. Takket være Laust får Ida sin kat igen. Handlingen giver et udmærket tidsbillede af livet på kirkegården, der om søndagen er et yndet udflugtsmål. Man får også indtryk af rakkernes vilkår. Beskrivelsen af Ida og Laust lever, mens de øvrige står svagere. Mødet med rakkerne og bekymringen for Lille Mår giver handlingen en vis spænding. Teksten er skrevet i et velformuleret, enkelt sprog. Forsiden viser Ida, der trues med en kniv. Bagsideteksten lover spænding.

Bogen er fortsættelsen til Tyvens tøs, 2009. Klassikeren om "Tudemarie" foregår i samme tidsperiode. En lettere læst roman om rakkere er Rakkerens knægt, 1996.

Der er en rolig og velskrevet roman, der giver et lille indtryk af den tids skole, syn på rakkere og Ida og Lausts daglige liv. Truslen fra Skind Grethe skaber lidt spænding, der eskalerer sidst i bogen.

Læs hele vurderingen