Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ingen smalle steder, sagde Emil fra Lønneberg


Beskrivelse


Ingen smalle steder, sagde Emil, da han havde kysset den stakkels provstinde otte gange. Emil gør godt, hvor han kan, og ikke altid går det galt for ham. Han får ros af sin far.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Vibeke Axelsen

d. 2. maj 2014

Bøgerne henvender sig til børn fra 4 år. De er yderst velegnede til oplæsning og samtale for hele familien. Gode læsere fra ca. 8 år kan selv læse dem.

Bøgerne er udgivet af Gyldendal i en ny serie, der hedder Jeg læser suppleret med: Bliv stjernegod til at læse. Alle tre bøger holder sig tæt til tidligere udgaver/oversættelser. I Da lille Ida skulle lave skarnsstreger er problemet, at hun ikke er i stand til det, og da det endelig lykkes for hende, tror faren, at det er Emil, så han får skylden. I Ingen smalle steder, sagde Emil går hans berømte bemærkning på, at man ikke skal være for karrig med sine kys og med til hvem, man giver dem. I Emils skarnsstreg nr. 325 vil han kun det bedste, men formår alligevel at få klistret det hele sammen. Sproget er letlæseligt og illustrationerne uden sidestykke fantastiske og nostalgiske. Nogle af de længste ord har fået tilføjet en deleprik, der skulle lette læsningen.

Bøgerne lægger sig meget tæt op ad Gyldendals udgivelser fra begyndelsen og midten af 1980'erne af de samme titler med samme illustrator, men oversat af Ida Elisabeth Hammerich. Ganske få vendinger og navne er ændret, nogle til lettere forståeligt dansk, andre ikke. Alle illustrationerne er til gengæld nøjagtig de samme.

Små perler af bøger, der er overskuelige i længde og rigt illustreret, så de får de yngste læsere inspireret til at bide skeer med en "rigtig" og en lidt længere, men ikke uoverkommelig lang bog. Absolut meget anbefalelsesværdige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Efter Astrid Lindgren's meddelelse om, at hun ikke vil skrive mere, er denne bog jo nok en sidste vemodig afsked med Emil og hans skarnsstreger. Den fortæller med sædvanlig charme om et stortgilde på Katholt lige inden jul. Under den unge, hittepåsomme lærerindes ledelse skal der leges - først ude i sneen, hvor Emil's far får sin store mund lukket af en endnu større snebold, ogderefter panteleg inde, hvorunder Emil kysser den trivelige provstinde med bemærkningen: »Ingen smalle steder.« Næste dag på værkstedet skriver Emil på et bræt som sin sidste vilje, at hans børn måovertage træmændene til minde om deres far. Teksten, der er kortere end et kapitel i de 'rigtige' Emil-bøger, er sat med meget store typer læ-sevenligt anbragt i små klumper mellem billederne, derfylder mere end halvdelen af bogen. Som før er det Björn Berg's sprællende festlige farvelagte tegninger. Det er bare Katholt-miljøet - helt enkelt. For de, der allerede kender Emil, er det enmeget finoplæsningsbilledbog for bh.kl.-2. kl., og for eleverne fra 2.-3. klasse, kan det blive den første Emil-historie, de selv kan læse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elin Søborg

d. 18. dec. 2018

Dette er den 3. i rækken af nye små gennemillustrerede enkelthistorier om Emil fra Lønneberg. Man holder fest på Katholt og lærerinden, der er budt med, finder på lidt 'vovede' selskabslegemed kysseri, som alle deltager i med fornøjelse. Men da Kragstorpbonden skal kysse den grimme og tykke provstinde, undslår han sig. Det gør Emil til gengæld ikke, da det bliver hans tur: hankravler op på skødet af hende giver hende hele 8 smækkys - ingen smalle steder. Og for en gangs skyld berømmes Emil for sit gode hjerte i stedet for sine utyskestreger. Det er som de tidligerebøger i denne serie en ny historie med alle de velkendte personer og rammer, i Björn Bergs velkendte illustrationer og Ida Elisabeth Hammerichs efterhånden lige så kendte oversættelse. Endnu encharmerende Lønneberg-historie til overgangen mellem billed- og småbørnsbogslæsning. Oplæsning fra ca. 5 år, selvlæsning fra 9.


Jyllands-posten

d. 16. nov. 1987

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 16. nov. 1987