Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ingen vej tilbage


Beskrivelse


Fem unge mænd og to unge piger tager ud på en farlig sejlads i Det Sydkinesiske hav i 1966. De sejler rundt til de forskellige øer, men turen udvikler sig ikke, som de havde tænkt. De unge menneskers følelser og handlinger løber løbsk, og det hele ender i et mareridt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2002

af

af

Boy Olesen (skole)

d. 5. apr. 2002

Forfatteren holder læseren fast i denne spændende ungdomsbog. Man fornemmer hele tiden at noget ubehageligt vil ske, og inden man har set sig om, er bogen læst. Alle ingredienser til en ungdomsbog er til stede, kærlighed, jalousi, fuldskab, forhold til stoffer og ungdomskådhed. Syv unge mennesker afsted på kano- og kajaktur. Fire af de unge danner par, de resterende tre drenge er "alene". Hovedpersonen Nick, som er en af de tre, og fra hvis synsvinkel hændelserne ses, er forelsket i den ene af pigerne, Jenny. Hun er optaget, og derfor følger vi Nicks jalousi og kvaler, når han ser Jenny udfolde sig med kæresten. Sproget i bogen er meget direkte, hvilket tydeligst kommer til udtryk gennem de formuleringer der benyttes når talen falder på det seksuelle. Romanens dramatiske højdepunkt er voldtægten. Gennem Nicks hashomtågede tilstand beskrives hvordan tre af drengene voldtager den anden af pigerne, Virginia. En meget levende beskrivelse, som vækker læserens afsky. Bogen er velegnet som fritidslæsning for elever fra 8. kl. Der er mange identificerbare situationer, og romanen vil være populær blandt unge såvel piger som drenge.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2002

af

af

Vera Jensen

d. 5. apr. 2002

Det er en barsk og ekstremt realistisk historie, som den svenske forfatter Douglas Foley har skrevet. Handlingen udspilles i Hongkong i 1966, da Hongkong stadig var en britisk kronkoloni. Syv unge mennesker, fem unge mænd og to piger skal på sejltur i Det Sydkinesiske Hav med deres to lærere. Lærerne aflyser turen, men eleverne tager så selv afsted. Det bliver en dramatisk og mareridtsagtig udflugt med chikaner, mobning, vold, gruppevoldtægt og lemlæstelse. Det er en af drengene, Nick Strange, der beretter historien i 1. person. Historien er skrevet i et velformuleret sprog, hvor fyldig og beskrivende prosa veksler med gode mundrette replikker. Det er en meget "voksen" bog med ret eksplicitte beskrivelser af både seksualitet og vold. Det er dog også en medrivende og meningsfyldt roman med gode og fyldige psykologiske portrætter af de unge mennesker. Tressernes kulturelle tidsbillede samt de revolutionære dønninger inde på det kinesiske fastland svæver hele tiden i baggrunden som abstrakte kulisser. Målgruppen er de 15 - 18-årige.