Bøger / skønlitteratur / roman

Invasioner i Nord : roman fra Grønland


Beskrivelse


I det nyligt industrialiserede Grønland indrejser ikke kun arbejdsomme minearbejdere og fiskere, men også kriminelle udlændinge, og dem støder vennerne, Pavia og Ulf, på under dramatiske omstændigheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2016

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 16. nov. 2016

Det nyligt industrialiserede Grønland tiltrækker ikke kun arbejdsomme minearbejdere og fiskere, men også kriminelle udlændinge, og dem støder vennerne, Pavia og Ulf, på under dramatiske omstændigheder. Samfundskritisk fremtidsskildring, der nok især retter sig til læsere, som interesserer sig for Grønland og klimaforandringer.

Vennerne Pavia og Ulf lærte vi at kende i fremtidsromanen Korsveje i Nord, hvor de med livet i behold i sidste øjeblik undslap den katastrofe, der blev udløst af de kinesiske mineejere. På trods af disse erfaringer er industrialiseringen af Grønland ikke blevet mindre, og der er fortsat brug for fremmedarbejdere til fiskeriet og mineudviklingen. De store og lette penge tiltrækker også udenlandske mafialignende kriminelle, der gør dagligdagen usikker med røverier og pirateri. Grønlands uafhængighed af Danmark har bare ført landet i favnen på multinationale kapitalinteresser og deraf følgende ukontrollabel indvandring. En række dramatiske begivenheder fører de to venner sammen igen.

Bjarne Ljungdahl giver i en skønlitterær form sit bud på, hvad der kan ske i Grønland, hvis grådig, udenlandsk kapital får frit løb i fiskeri og minedrift. Det er meget tankevækkende og interessant, selv om handlingen og romanpersonerne fremtræder noget forudsigelige.

Kim Leines De søvnløse fra 2016 fremstiller også et dystopisk fremtidsgrønland.



Informationer og udgaver