Bøger / skønlitteratur / noveller

Ravnefjeld og andre noveller


Beskrivelse


Fiktion og faktuel viden om natur, samfundsforhold og kultur knyttes sammen i fortællingerne om menneskeskæbner i de grønlandske bygder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2012

af

af

Jens Hjøllund

d. 8. nov. 2012

Bjarne Ljungdahls samling af noveller fra bygderne vil appellere til læsere med interesse for og kendskab til grønlandsk natur og levevis.

I titelhistorien, der fungerer som epilog til Bjarne Ljungdahls noveller fra Grønland, er det en ravneflok fra den grønlandske sagnverden der optræder som kritiske vidner til den udvikling, der afgørende har ændret den traditionelle grønlandske kultur. Novellerne tematiserer det skred i livsformer og værdier som har fundet sted, ikke mindst hos mennesker i de små bygder, som står med det ene ben i en gammel fangerkultur, og det andet i det moderne industrisamfund, hvor fællesskab er blevet afløst af individualisme. Fortællingerne vidner om forfatterens indgående kendskab til grønlandsk natur og samfundsforhold, men i mange tilfælde bliver stoffet ikke tilstrækkelig integreret i fiktionen. Historierne virker anekdotiske, og personerne får en funktion som holdningsmæssige "markører", frem for at blive skildret som mennesker af kød og blod. Forfatteren udgav tidligere på året Vinterstorm - den første samling af "fortællinger fra bygderne".

Selv om der en historisk og samfundskririsk vinkling af stoffet i novellerne er sammenligningen med Jørn Riels historier og skrøner fra Grønland den mest oplagte.

Den grønlandske natur og brydningen mellem gammelt og nyt bliver skildret med stor viden og indsigt i novellerne, men som fiktion betragtet mangler persontegningen sproglige og psykologiske nuancer.



Informationer og udgaver